Tale til Jørgen Bæk Simonsen i anledning af tildeling
af Drassows Legat


Kære Jørgen.
Du har fået en pris – en fredspris, en forfatternes fredspris – længere kan man vel ikke nå - ad fredelig vej.
Du har selvfølgelig straks tænkt at det er fordi du er fynbo, men ved du hva’ det er det ikke, det har slet ikke noget med det at gøre. Men da jeg blev spurgt om jeg ville holde en tale til dig og lige skulle høre hvilken pris du havde fået – du kunne sikkert få så mange – så måtte jeg da også lige lade den løbe igennem hovedet: Jørgen og fred – det var ikke lige sådan jeg tænkte på dig!
Men det er jo så rigtigt set, at et legat der tildeles forfattere ”der i deres forfatterskab arbejder for fred og mellemfolkelig forståelse”, det bør tilfalde dig, ja man kan allerede undre sig over at det ikke er sket for længst.
I virkeligheden tror jeg bare slet ikke at det er det du har gjort, altså arbejdet for fred og mellemfolkelig forståelse, du har blot levet op til dine akademiske forpligtelser og dem har du været i stand til at formidle til et stort publikum både som forfatter og som foredragsholder og underviser – og som direktør i Damaskus. Og det er i disse mange egenskaber at du har ydet et uvurderligt - nå ja nu er det så sat til 15.000 kr. – bidrag til at skabe forståelse mellem dansk og mellemøstlig kultur. Aldrig før har der været så stort et behov for netop denne forståelse, for det er jo lige præcis her så mange har valgt at lægge kulturkampen – og behovet for forståelsen er der i begge kulturer.
Vi har begge været vant til at det var rart at kunne sige i Mellemøsten at man kom fra Danmark, vi repræsenterede et lille fredeligt land med smør og ost. Så kom vores krigsdeltagelse; men som du sagde til mig da du lokkede mig til Damaskus under krigen i 2003: Araberne er vant til at skelne imellem individ og system. Du fik ret, det kneb det dog mere med herhjemme, og det kniber det i dag også mere med i dele af den mellemøstlige verden.
Din styrke Jørgen er, at du har været i stand til at stå fast på dine værdier og din viden, du har ikke bøjet din akademiske viden for at imødekomme tidsånden, du har stået ved din viden selv om tørklæderne har føget om hovedet på os alle i dette herlige land, hvor luften for tiden er blevet så beklumret af smålighed og had. Du har bl.a., takket været din store berøringsflade med den muslimske og først og fremmest den arabiske verden, været i stand til hele tiden at holde dig hin enkelte for øje. Muslimerne og araberne er for dig aldrig blevet den store grå eller sorte masse som alle vore dårligdomme kan projiceres over på. Muslimerne og araberne er for dig fortsat med at være en samling af mangfoldige individer, hvoriblandt gemmer sig genier og idioter, et væld af generøse og gæstfrie mennesker, som også iblandt sig har fået deres dosis af snæversyn og had. Du har set dem som mennesker, som individer og du har forstået hvilken kontekst deres liv indgår i, hvad enten det udfolder sig i Damaskus eller på Nørrebro.
Dit fredelige sind har tilmed også strakt sig til at indgå i snart sagt enhver debat, uanset hvor fastlåste positioner du har været oppe imod og hvor institutionaliseret kampagnerne imod dig har været. Jeg har som du ved, ment at livet kan være for kort til nogle af de debatter, men du har altid givet dialogen og freden en chance.
I en tid hvor Villy lyder som Pia og udenrigsministeren som Ahmejinedad, siger jeg alhamdulillah at vi har dig.
Kære Jørgen det er mig derfor en sand fornøjelse i disse smukke omgivelser, som næsten kan minde om dit gamle kontor i Damaskus - på Dansk Forfatterforenings vegne at tildele dig Drassows Legat. Til lykke.

Birgitte Rahbek.